Nicolas Mathieu: Le ciel ouvert

Nicolas Mathieu: Le ciel ouvert

Ny og usædvanlig bog fra Nicolas Mathieu. En bog der ovenikøbet er forsynet med virkelige gode tegninger af Aline Zalko - en fornøjelse at have i hånden.

Denne selvbiografiske beretning er ret atypisk for forfatteren. Romanen samler tekster, som forfatteren har skrevet på de sociale netværk siden 2018, især dem, han offentligt har adresseret på Facebook og Instagram til en kvinde, han ville have, men som ikke var fri. En hemmelig kærlighedshistorie, som ikke er mere, men som han husker hvert øjeblik af og beskriver i alle intime detaljer i et poetisk og inciterende sprog.

I denne samling af tekster skriver han om de mennesker, han elsker, og som har betydet noget for ham. I sine tidligere romaner har han allerede demonstreret sin evne til at forankre sit forfatterskab i virkeligheden ved at fremkalde præcise detaljer, der griber læserne.

Den første del af bogen, som er viet til en kvinde, han elskede vanvittigt højt, er storslået. Hvad kan være mere universelt end den kærlighed, der gør ondt, den mangel, der gnaver i én? Denne utro kærlighed fortalt til alle, denne umulige kærlighed har skabt de smukkeste tekster om kærlighed.

I anden del af bogen bliver perspektivet bredere med hovedpersonerne hans far og hans søn, men samtidig en opsamling på hans barndom, ungdom og hans nu mere modne alder. Der er hans skildring af livet der kan køre som en rutine, mennesker der er frataget deres egen vilje og en opfordring til ikke at underkaste sig. Det er en formidabel samling småtekster.

I denne udvalgte selvbiografi slutter han sin beretning med at sige til sig selv: "Og på trods af krigen, på trods af det umulige hav, på trods af dine mørke rande og dårlige valg, var du i det øjeblik den lykkeligste mand på jorden."

ACTES SUD (07/02/2024)

Dany Lafferrière: Fête chez Hoki

 Dany Lafferrière: Fête chez Hoki

Ny lille udgivelse fra én af mine favoritter. Det er en god samling af små tekster samlet fra tidlige ikke-udgivne tekster, men skrevet med samme glød og med samme emner som Dany Lafferrière altid har kredset om: død og sex og livlyst.

Navnet på én af de første atombomber var Rity Hayworth. Hun var en eksplosiv rødhåret pin-up og skuespillerinde, så sammenligningen er ok. For Dany Lafferrière er sammenhængen mellem død, atombombe og sex helt klar. Vi må have noget at ty til, når døden hænger lige over os.

O sit møde med Hoki kan han kun sige: "Jeg er kun interesseret i klichéer, og den første kliché om Japan er erotik. Den anden: atombomben."  Hoki, en modefotograf, er japansk, implosiv, radioaktiv. Hun elsker i 72 timer i træk, før hun glider væk og overlader sit loft til forfatteren, som absolut ikke vil forlade hendes seng.

Det kommer der mange beretninger om, der er ladet med erotik, men også erkendelsen af at alt får en ende. Festerne i Hokis lejlighed er en fanfare af oplevelser og et farvel til al borgerlighed. Hoki møder vi også i mange andre af Laferrières bøger.

Anden del af bogen "Le zoo de Kama-sutra" bevæger sig lidt væk fra Hoki og mod kendte kunstnere i New York og andre steder, og her er erotikken bestemt heller ikke gemt væk. Læs blot om Norman Mailer og hans kone og datter.

Et lille handby by bog som bestemt lyser af lyst og sex, men også om store temaer som liv-død, religion, hudfarver. Det er Laferrière og det er godt!

Zulma (04/04/2024)

Julie Malye: La Louisiane

 Julie Malye: La Louisiane

En fantastisk bog på mange måder, både hvad angår indholdet og hvad angår det billede af en fransk koloni i starten af 1700-tallet som skildres i bogen på næsten 600 sider. Forfatteren fortæller,at det har taget hende 8 år at gøre værket færdigt. Imponerende!

Handlingen starter i  1720 i hospitalet, anstalten la Salpêtrière, hvor lederen Marguerite skal lave en liste over piger. Guvernøren i Louisiana har nemlig bedt om flere koner til kolonien: 90 kommende mødre, frugtbare, kompetente og diskrete. 

Det er en helt ukendt historie, Julie Malye vil fortælle os her, historien om snesevis af unge kvinder, der blev sendt fra Frankrig, og mere præcist fra Salpêtrière-hospitalet, forældreløse eller efterladte, i den fødedygtige alder, dvs. fra 12 eller 13 års alderen, for at kunne give afkom til de franske kolonister, der ankom til Louisiana i begyndelsen af det 18. århundrede.

Da pigerne efter tre måneder på skibet La Baleine går i land, har de ingen anelse om, hvor de skal overnatte, eller hvor hurtigt de ville blive forlovet. Selve beskrivelse af de meget unge pigers tur over Atlanten er i sig selv hele romanen værd. 

Vi følger i fodsporene på de kvinder, der blev sendt til Louisiana for at befolke den nye franske koloni. En korroman, hvor vi følger Geneviève, en englemager, Pétronille, en aristokrat, der er spærret inde af sine forældre, og Charlotte, et forældreløst barn, der er vokset op på Salpêtrière.

La Louisiane er en helt igennem feminin eventyrroman med dødsfald, fødsler og krige mod indianerstammer, men disse stærke kvinder gør modstand og skaber sig en plads i denne nye verden.

Denne historie er omhyggeligt skrevet og veldokumenteret, og den giver læseren et øjebliks oplevelse af forhold for 300 års siden.

En roman/skildring af for mig helt ukendte sider af Frankrigs kolonisering af det sydlige USA. Det er en grusom historie, men det er også historien om nogle kvinder der tør stå imod og tage kontakt til en ny natur, nye folkeslag og som tør mere end man troede.

En absolut fantastisk roman som kun kan anbefales.

STOCK (03/01/2024)

Jean-Paul Dubois: L'origine des larmes

 Jean-Paul Dubois: L'origine des larmes

Den vidunderlige Tous les hommes n'habitent pas le monde de la même façon fik fortjent sin Goncourt i 2019, og nu er Jean-Paul Dubois aktuel med en roman af samme niveau. Den er lidt mere krævende at læse for den rummer så mange emner og viden og er skrevet med henvisninger til mange kulturformer og megen litteratur. Herlig læsning som kræver fordybelse.

Bogen handler om Paul, der har slået sin far ihjel. Men da han besluttede sig for at gøre det, var faderen Thomas Lanski allerede død... af naturlige årsager. Han kan således ikke dømmes for mord, selv om han har skudt ham i lighuset, men han dømmes til et års tvangsbehandling at opklare de omstændigheder, der fik ham til at begå dette fadermord, som han i virkeligheden ikke begik.

L'origine des larmes  er den historie, Paul fortæller sin psykiater: historien om en såret mand, der har et voldsomt had til sin far, som i hans øjne er skyldig i at hans mor og tvillingebror døde ved fødslen.

Handlingen udspiller sig i 2031. Efter en lang periode med tørke har det regnet uafbrudt i to år. Paul overtog sin plejemor Martas forretning, da hun døde. Han sælger topmoderne ligposer. Virksomheden, Stamentum, klarer sig ekstremt godt i disse urolige tider.

Denne bog er en stærk og, som altid hos forfatteren, sjov og desillusioneret refleksion over tårernes oprindelse. Der er meget vand og især regn, en masse snak om døden, men det egentlige emne er selvfølgelig et andet sted. Denne bog er en bog om virkeligheden, som den er nu og som den måske bliver. 

En mørk bog, en grum rejse med døden, der aldrig ophører med at ledsage Pauls ikke-liv; en lærd, intelligent bog med en poleret, men tilgængelig stil; en gribende og rørende bog, der fører Paul fra barnebarn af en FN-generalsekretær til samtalepartner for U.No, den kunstige intelligens, der er blevet hans eneste ven.

 Det er en rig bog som man ikke lige lægger fra sig. Bør læses!

EDITIONS DE L'OLIVIER (15/03/2024)

Philippe Djian: Faites vos jeux

Philippe Djian: Faites vos jeux

Philippe Djian har været på min læseliste siden 37.2 le matin, og han er stadigvæk i form til at levere en god roman.

Udgangspunktet for et forløb der udspilles på en ø er følgende: For at afholde sine børn fra at forstyrre roen i hans ø-liv vil Victor gøre hvad som helst, selv spille den senile gamle mand.

Men Edith og Jonas bliver alarmeret af mærkelige bevægelser på hans bankkonto og ankommer til hans hus. Kort tid efter rammer en storm, som isolerer øen fra resten af verden. Victor, Edith og Jonas er tvunget til at tale med hinanden og genskabe forbindelsen til deres fortid.

Det er en slags familie "Huis Clos" à la Sartre på en lille turistø. Og på trods af den dæmoniske vind og uvejr er atmosfæren kvælende. I Faites vos jeux er det det personlige og det miljømæssige kollaps, centralt. Temaet alderdom kommer lidt mere i forgrunden, personerne er altid mere eller mindre på kanten af afgrunden, men jeg finder forfatteren mere empatisk med dem...

Som i alle rigtige familier kender man ikke rigtig alles fortid, og man kan ikke rigtig dømme uden at vide det. Nogle gange er der ingen ord, og det er præcis, hvad forfatteren bruger til at fortælle os en unik historie om anger og plagede karakterer. Forfatteren giver os en psykologisk roman

Kort sagt er det en roman, der kan læses i små bidder. Historien er velskrevet, men kronologien er lidt kaotisk. Læseren er nødt til at sætte sig ind i den rigtige kontekst for at vide, hvor og hvornår scenen finder sted. Det er ofte foruroligende, men ligesom historien om denne familie, er det svært at vide, hvor de står.

Kan bestemt anbefales.

JULLIARD (07/03/2024)

Guillaune Musso: Quelqu'un d'autre

 Guillaune Musso: Quelqu'un d'autre

Côte d'Azur - Forår 2023

Ud for Cannes' kyst driver en yacht rundt mellem Lérins-øerne. Denne idylliske scene skjuler en tragedie. Ombord på båden forbløder Oriana di Pietro, en italiensk forlægger, tidligere krigsjournalist og arving til en velhavende familie i Milano. Hun er blevet brutalt overfaldet og dør efter ti dage i koma.

.

Hvem dræbte Oriana?

En mand og tre kvinder fortæller deres side af historien: Adrien, offerets mand, en forførende og mystisk jazzpianist og er den første mistænkte; den undvigende Adèle, hans unge elskerinde; Justine, den lokale politikvinde, der står for efterforskningen, men som også har sine egne problemer at kæmpe med; og Oriana, gennem den bevægende beretning om de sidste uger af hendes liv.

Der er ingen, der lyver.

Men ingen er enige om sandheden ...

Et mord, en mistænkt.

Alt virker indlysende, men...

 

Denne psykologiske thriller er fin læsning. Den er flydende og frygtelig vanedannende, så man må læse videre. Slutningen vender lidt op og ned på alting, men giver lidt stof til eftertanke.

Teksten er ikke blot en tekst, men også links og mange sider med avisudklip, identiske gentagelser af scener og den måde, hvorpå de forskellige karakterer får ordet den ene efter den anden. Det varsler alt sammen ret hurtigt det endelige twist...

Bedre end den nye Joël Dicker, men måske ikke den store litteratur trods alt.

CALMANN-LÉVY (05/03/2024)

Marie Darrieussecq: Fabriquer une femme

 Marie Darrieussecq: Fabriquer une femme

Ny roman fra Marie Darrieussecq der på mange måder genoptager emner og temaer fra nye romaner Her vil hun skildre to piger, der er vokset op i en lille landsby, hvor den ene ikke rigtigt løsriver sig, mens den anden skaber sig et nyt liv.

De to teenageveninder træder ind i voksenlivet i 1980'erne i Baskerlandet, Bordeaux og derefter Paris. Rose studerede psykologi og forbliver tro mod sin første kærlighed, Christian, mens Solange har mange affærer, bliver gravid som 15-årig og forsøger at lancere sin skuespillerkarriere. To modsatrettede historier, der rejser spørgsmål om konstruktionen af kvinder i en maskulin verden.

Rose, der er programmeret af sin mor, skal stifte familie og arbejde i plejesektoren. Solanges mor er alene, deprimeret, forladt. Solange kæmper mod materiel, moralsk og følelsesmæssig nød. Hun tror, at hun kan redde sig selv, fra sin landsby til Bordeaux, fra Bordeaux til Paris, fra Paris til London, fra London til Los Angeles. Teatret giver hende mulighed for at skabe sig en figur, men den aggressive filmverden perverterer det billede.

Darrieussecqs stil er livlig, tempofyldt og spontan. Beskrivelsen af Solanges afgrunde, hendes behov for at eksistere mod alle odds, hendes fornægtelse og hendes frygt for AIDS er alle stærkt skrevet. De skræmmende scener fra fødslen er sider, der burde læses af personalet på fødeafdelingerne.

Der er mange perler i bogen omkring de unges liv i landsbyen og senere deres forskellige forsøg på løsrivelse. Forfatteren forsøger nogle gange at samle lidt op på temaerne, men det bliver lidt belærende.

Burde have skrevet mindre og strammet mere op på hvilke sider af de to unge piger der er de centrale. Faren for at miste tråden truer ofte.

P.O.L. (04/01/2024)